Mine tanker om min datters beslutning om plastikkirurgi

Plastikkirurgi er en af de ting, mange af os har haft inde på livet. Enten kender vi nogen, der har fået det, eller også har vi selv overvejet det. Det er især blandt unge kvinder, at det at få lavet bryster, læber eller en fedtsugning er blevet et populært valg. Derfor havde jeg aldrig rigtig selv tænkt over det, fordi jeg jo er mand, og selvom jeg har et par ekstra kilo, har jeg aldrig overvejet at bruge plastikkirurgien som en løsning. Derfor havde plastikkirurgien ikke fyldt særlig meget for mig, og jeg havde egentlig heller ikke tænkt særligt meget over, hvad min holdning var til det, før min datter tog en beslutning om at få lavet sine bryster større.

Det var hendes beslutning

Først og fremmest tænkte jeg, at det var hendes beslutning. Hun spurgte heller ikke som sådan om tilladelse, for hun er over 18 og dermed berettiget til at gøre, hvad hun har lyst til. Alligevel fik hendes valg mig til at tænke lidt nærmere over, hvad plastikkirurgi er, og ikke mindst hvilke risici det medfører. Heldigvis er hun en fornuftig pige, så hun havde været inde og undersøge mulighederne grundigt og var også indforstået med, hvad der kunne gå galt. Min kone og jeg har flere gange set ”Mit plastikmareridt” på TV3, så vi var også klar over, at det kunne gå galt og i sidste ende blive meget værre, end det var før operationen. Jeg kan huske, at jeg følte mig en smule skuffet over, at min datter ikke var tilfreds med sig selv og sin krop, for jeg kunne ikke se, at der var grund til andet. Men samtidig vil jeg også gerne have, at hun er glad og tilfreds, og hvis plastikkirurgien kunne hjælpe hende med at opnå det, var det også i orden for mig.

Plastikkirurgi på et privathospital

Som sagt havde min datter undersøgt tingene grundigt, inden hun tog sin beslutning. Mange gange når det går galt, skyldes det, at den unge pige er taget til Litauen og har fået lavet plastikkirurgien af læger, hun knapt kunne kommunikere med, blot fordi hun gerne ville have den billigst mulige operation. Derfor blev jeg mere rolig, da min datter sagde, at hun havde fundet et privathospital, der var specialiserede i netop plastikkirurgi, nemlig Nygart privathospital i København. Det var her, hun endte med at få lavet sine nye bryster, og det endte med at blive et rigtigt fint resultat, som hun stadig er glad for den dag i dag.

Der er lukket for kommentarer.